Jeg hedder Lasse, og det her er mit lille fristed på nettet. En slags logbog, tænkeværksted og brevkasse til mig selv – og til dig, der går med samme overvejelser.

Vi er en familie på fire. To voksne, to børn. En Tesla Model Y og en brugt Knaus Südwind fra 2009. Det er første gang, vi kaster os ud i campinglivet med elbil, og her deler jeg, hvad vi lærer undervejs.

Jeg skriver ikke som ekspert. Jeg skriver, fordi jeg selv har siddet og googlet mig blå i hovedet efter erfaringer, dykket ned i diverse Facebook grupper, hvor der spørges om de sammen spørgsmål igen og igen, uden et system hvor den nyttige viden struktureres. Enter: min blog. Her får du det ærligt og direkte – både når noget fungerer, og når det sejler.

Det handler ikke om perfekte løsninger, men om reelle kompromiser. Om rækkevidde, oppakning, fortelte og fortvivlelse. Og om det der øjeblik, hvor du sætter klipklapperne på, åbner en øl og mærker, at du er fremme.

Velkommen til TrækStikket.

Jeg håber, du finder noget her, der gør din rejse nemmere – eller bare mere nysgerrig.